Grøn Juice uden juicemaskine

juiceJeg er egentlig ikke den store juice-pige og især grøntsagsjuice, har jeg haft svært ved at forestille mig det lækre i. Jeg er ikke typen, som fylder mig med noget jeg ikke kan lide, bare fordi damebladende i denne uge har udnævnt det til den nye  ’superfood’ som eftersigende kan løse alle livets problemer. Der er nok sunde ting i verden at vælge imellem til, at jeg behøver at lide mig igennem et måltid 😛

NÅ nok om det! 😛 Denne juice fik jeg da jeg var på besøg hos min søster for noget tid siden og jeg er helt pjattet med den. Den er super forfriskende og lækker. På ingen måde hvad man kunne frygte, sådan en juice kunne smage af 😛

Den består af:

  • Æbler
  • Spinat
  • Ingefær

Jeg sjussede mig lidt frem, men endte med at bruge:

  • 3 grønne æbler
  • 3 røde æbler
  • 2 håndfulde friske spinatplade
  • Ca. 1 cm revet ingefær

Jeg er personligt vild med ingefær og synes at det er den, som gør juicen så lækker, men prøv dig frem med mængden, da ingefær jo er en smule stærkt. De røde æbler give juicen lidt sødme, hvor de grønne æbler er mere syrlige. Derfor synes jeg at blandingen fungerede rigtig godt, istedet for at holde sig til den ene slags.

Da jeg ikke ejer en juicemaskine måtte jeg ty til google og finde en alternativ løsning. Det virkede super duper, så tror ikke jeg spæner ud for at bruge en mindre formue på en juicemaskine lige foreløbigt 🙂

Fremgangsmåde:

  1. Skyl æblerne og skær dem i stykker. Skær kernehuset fra.
  2. Skyl spinaten.
  3. Skræl og riv ingefær.
  4. Put det hele i en blender og tilføj lidt vand, for lettere at blende det. Blend indtil massen er så ensartet, som muligt. Tilføj mere vand, hvis det er nødvendigt.
  5. Placer et rent viskestykke over en skål eller en anden form for beholder. Hold viskestykket, så det er strammet helt ud, hen over skålen.
  6. Tag en skefuld af massen fra blenderen og placer den på klædet. Pres med en ske, så væsken kommer ud.
  7. Smag evt. på juicen, så du kan tilføje mere ingefær eller mere af det søde æble, hvis det er nødvendigt.
  8. Fjern frugt- og grøntresterne fra klædet og fortsæt med resten af massen, indtil der ikke er mere.
  9. Stil juicen på køl, evt i fryseren (hvis du er utålmodig :P), så den er kold når du skal drikke den 🙂

Skriv et svar