Ca. verdens bedste chili con carne

IMG_4794Ja det er en overskrift som forpligter, men det er altså en virkelig god chili con carne 😛

Det er min fars “hof-ret” og da jeg var barn lavede han chili con carne HVER gang min mor var ude af af huset, så jeg må siges at være lidt af en chili con carne kender 😉

Jeg har altid været vild med retten, så jeg blev selvfølgelig nødt til selv at lære og lave den. Min opskrift er en del anderledes end min fars og  er en som jeg er kommet frem til ved, at prøve en masse forskellige opskrifter og kombinere de elementer som jeg godt kunne lide.

Jeg købte i sommer to chiliplanter, den ene af dem en habanero, så frugterne skulle selvfølgelig høstes og i retten. Almindeligvis bruger jeg almindelig rød chili peber fra supermarkedet, som ikke er særlig stærkt. Så der ryger en 2-3 stykker i. Men når det er en habanero chili, som bekendt at meget stærkt, skal der ikke særlig meget i. Det er meget en smagssag hvor stærk man kan lide sin mad, så prøv dig frem og tilføj lidt af gangen, så du ikke ender med en ret som du ikke kan spise, fordi den er for stærk.

Det skal du bruge:

  • IMG_48191 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 400 g oksekød
  • 2 spsk brun farin
  • 2 spsk. oregano
  • 4 spsk. balsamico eddike
  • ca. 10 enebær
  • 2 spsk. spidskommen
  • 1 øl
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 1 ds. kidneybønner
  • Chili efter smag
  • 1 ds. baked beans
  • Ca. 2 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Creme fraiche
  • Nacho chips
  • evt. syltede jalapenôs

Fremgangsmåde:

  1. IMG_4799Start med at hakke løg og sauter det sammen med hvidløg på panden. (det skal ikke tage farve)
  2. Tilføj kødet og steg indtil det er brunt.
  3. Tilføj brun farin, oregano, balsamico eddike, spidskommen og enebær (som knust med siden af kniven og derefter hakket)
  4. Hæld øl i og lad retten koge op. Lad det derefter simre i ca. 10 min.
  5. Tilføj herefter de hakkede tomater, kidney bønner og chili og lad igen retten stå og små koge, så den fortykker.
  6. Når retten har kogt lidt ind, så den ikke vandet længere, tilsættes dåsen med beaked beans. Disse bønner kan let blive smattede hvis de bliver kogt for hårdt, så efter de er tilsat må retten ikke komme op at koge igen, men altså kun simre.
  7. Smag til med citron saft, salt og peber. (Efter min erfaring skal der rigelig med salt i! 😉 )

 

Serveres med creme fraiche, knuste nacho chips og syltede jalapenôs (hvis du er meget vild med chili;) ) på toppen. Nogen foretrækker at spise brød eller ris til, men hvis ikke du har prøvet at spise retten med nachos, kan det anbefales 🙂

God appetit! 🙂

Skriv et svar