Lækre hapsere og canapeer

Jeg elsker små hapsere! Som canape, forret, eller bare til den lille sult 🙂 Jeg synes simpelthen det er så elegant til en fest, at have et fad med forskellige små lækre hapsere. Her er lidt forslag til hvad du kan servere, hvis du står og skal have gæster, eller bare til en lækker frokost 🙂 Mange af ingredienserne går i igen i de forskellige opskrifter, hvilket jo er en fordel hvis man gerne vil lave flere forskellige hapsere – Så skal man ikke ud og købe sig fattig i alle mulige forskellige ingredienser, man bare lige skal bruge en teskefuld af 😉

Svampe & parmesan

IMG_5029

Det skal du bruge:

  • Et godt flute
  • 150 g Champignon
  • 1/2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Parmesanost
  • Frisk persille
  • 1 spsk. fløde
  • Citronsaft
  • Salt & peber

 

  1. Skær brødet i skiver, placer det på en bageplade  midt i en 200 C varm ovn.
  2. Når brødet er sprødt tages det ud af ovnen, lad det kort køle af.
  3. Pil og halver et hvidløg. Knid derefter brødet med dette.
  4. Hak løget fint, og skær svampene i mindre stykker.
  5. Steg løget på en pande med olie i et par minutter.
  6. Tilsæt svampene og skru op for blusset. Svampene steges indtil de har afgivet deres væde.
  7. Tilsæt fløden og lad det koge ind.
  8. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  9. Kom svampeblandingen på brødet og top med parmasanflager og frisk persille

Basilikum og parmaskinke

IMG_5038

Det skal du bruge:

  • Et godt flute
  • Frisk basilikum
  • 2 tsk. sennep
  • 1 dl mascarpone
  • 1 tsk. honning
  • Salt & peber
  • Parmaskinke
  1. Skær brødet i skiver, placer det på en bageplade  midt i en 200 C varm ovn.
  2. Når brødet er sprødt tages det ud af ovnen, lad det kort køle af.
  3. Bland mascarpone, sennep, honning og en håndfuld frisk hakket basilikum.
  4. Smag til med salt og peber og evt. mere sennep eller honning efter smag.
  5. Placer en klat af cremen på hvert stykke brød, samt et kvart stykke parmaskinke. Toppes med et frisk basilikumblad.

 

Avocadomos & rejer 

IMG_5266

Det skal du bruge:

  • Et godt flute
  • Avocado
  • Rejer
  • Dild
  • Citronsaft
  • Salt & peber
  1. Skær brødet i skiver, placer det på en bageplade  midt i en 200 C varm ovn.
  2. Når brødet er sprødt tages det ud af ovnen, lad det kort køle af.
  3. Mos avocadoen og smag den til med salt, peber og citronsaft.
  4. Placer en klat mos og en håndfuld rejer på hvert stykke brød.
  5. Drys rejserne med lidt salt og top med frisk dild.

 

Krebsehaler & avokado 

krebsehalerDet skal du bruge:

  • Et godt flute
  • Salatmayonnaise (Jeg foretrækker Hellmann’s)
  • Krebsehaler
  • Avocado
  • Dild
  • Citron
  • Salt & peber
  1. Skær brødet i skiver, placer det på en bageplade  midt i en 200 C varm ovn.
  2. Når brødet er sprødt tages det ud af ovnen, lad det kort køle af.
  3. Skyl krebsehalerne i koldt vand og skær avocadoen i tykke skiver.
  4. Placer en klat salatmayonnaise, en håndfuld krebsehaler og et stykke avokado på hvert stykke brød.
  5. Drys med salt og peber og hæld en smule citronsaft på krebsehalerne.
  6. Toppes med dild.

Spicy lakseruller

Find opskriften HER

IMG_3592

 

 

 

God fornøjelse 🙂

Skriv et svar