Hjemmelavet sprød pizza med parmaskinke og pesto

 

Der bliver ca. 4 pizzaer af denne opskrift, alt efter hvor store du laver dem.

INGREDIENSER:

Pizzadej

  • 225 g. mel
  • 1 1/4 dl. vand
  • 2 spsk. olie
  • 25 g. smør
  • 1 tsk. salt
  • 5 g. gær

Tomatsovs

  • 1 ds. flåede tomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 knivspids salt
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 spsk. Oregano
  • 4-5 blade frisk basilikum

Fyld

  • Ca. 400 g mozzarella ost
  • Ca. 200 g parmaskinke
  • Grøn pesto
  • Evt. frisk basilikum, timian eller lignende

 

 

 

 

 

 

 

 

FREMGANGSMÅDE:

Pizzadej

Forbered pizzadejen dagen i forvejen eller evt. tidligt om morgenen samme dag.

  1. Hæld 1 1/4 dl lunkent vand i en skål og rør gæren ud heri.
  2. Tilføj salt, olie og smeltet afkølet smør (er smøren for varm dræbes gæren)
  3. Rør mel i lidt af gangen indtil dejen slipper skålen og ælt derefter det sidste mel i dejen, indtil den er smidig og ikke klistrer, men lad den ikke blive tør.
  4. Lad dejen hæve Ca. 2 timer ved stuetemperatur
  5. Sæt derefter dejen i køleskabet i mindst 8 timer, gerne natten over.
  6. Dejen tages ud af køleskabet en halv time før pizzaen skal laves.
  7. Tænd ovnen på under- og overvarme (ikke varmluft) og sæt den på Max temperatur gerne 250-300 grader.

For at få pizzabunden sprød, kan du bruge en pizzabagesten. Har du ikke en kan du lade ovnens bageplade sidde i ovnen, imens den varmer op og på den måde bruge bagepladen som pizzasten. 

Bruger du pizzasten er det vigtigt at den stilles ind i en kold ovn, da den ellers risikere at flække. 

Tomatsovs og fyld

  1. Mens pizzadejen hviler uden for køleskabet forberedes tomatsovsen.
    • Alle ingredienserne puttes i en blender og køres indtil sovsen er jævn. (alternativt i en skål med en stavblender.
  2. Når dejen har ligget udenfor køleskabet i en halv time, rulles den meget tyndt ud.
    • Placer evt. dejen på et stykke bagepapir for at du lettere kan flytte på den.
  3. Påfør tomatsovs i et tyndt lag på dejen og strø et lag revet mozzarella ost henover.

Bagning

  1. Når stenen/bagepladen er glohed, lægges pizzaen over på flisen/pladen, og den sættes i ovnen
    •  Pas på ikke at brænde dig! (jeg lader pizzaen blive på bagepapiret for at jeg bedre kan flytte på den)
  2. Når pizzaen næsten er færdig lægges parmaskinken på pizzaen og den bages herefter færdig.
    • Nogen kan lide parmaskinken helt “rå” og putter den først på når pizzaen er færdig bagt, men jeg foretrækker at den lige får et par minutter i ovnen. (Putter du parmaskinken på fra starten, bliver den hurtigt tør og forbrændt – derfor denne lidt besværlige fremgangsmåde :P)
  3. Pizzaen bages til den er gyldenbrun, i alt ca. 6-8 minutter alt efter ovnens kvalitet og styrke.

Inden serveringen fordeles den grønne pesto henover pizzaen og evt. friske krydderurter.

Det kan anbefales af hælde en lille smule balsamico eddike henover, det smager fantastisk – men hold igen, det bliver hurtigt for meget af det gode 😉

 

Skriv et svar