Gulerodskage

IMG_3408Denne kage er altid et sikkert hit. Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke ELSKEDE den. Den er lækkert svampet og cream cheese cremen på toppen er lige til at spise med ske, så lækker er den! 😉 Tror faktisk ca. jeg er den mest populære forælder hos pædagogerne, i min søns vuggestue, fordi jeg altid tager denne kage med når der er “tam tam” 😛

Ingredienser:

  • 300 g brun farin
  • 2 dl. Olie
  • 4 æg
  • 275 g mel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 375 g gulerødder

Cream cheese topping

  • 200 g flødeost (jeg bruger philadelphia natural)
  • 120 g smør
  • 180 g flormelis
  • IMG_3406vaniljekorn fra en stang vanilje

Fremgangsmåde

  1. Pisk brun farin og olie sammen og tilsæt æggene et ad gangen.
  2. Bland de tørre ingredienser og gulerødderne i en skål.
  3. Pisk de våde og de tørre ingredienser sammen og hæld blandingen i en bradepande/ springform beklædt med bagepapir eller smurt med smør/margarine.
  4. Bag kagen midt i en 185 C. varm ovn i c.a. 45 min.
  5. Mens kagen er ovnen forberedes cream cheese toppingen. Bland alle ingredienserne i en skål. Jeg foretrækker at bruge en stavblender, da det gør cremen let, luftig og ensformig.
  6. IMG_3404Når kagen er færdig skal den afkøles, inden toppingen smøres på. Har du travlt kan du stille kagen i køleskabet.
  7. Når kagen er afkølet fordeles toppingen henover. Kagen er bedst hvis den får lov at stå på køl en times tid, så toppingen er kold og fast i konsistensen.

 

 

 

 

Så er der serveret på dette smukke kagefad fra Royal Copenhagen i stellet “halvblonde”

IMG_3408IMG_3421

Skriv et svar